Dykkersikkerhed og redning

February 12, 2018 Stress & Redde. Redningsdykker. Dykkersikkerhed & Redde. Nogle navne på forskellige dykkerorganisationer for deres "redningskurser", der skal hjælpe dykkere med at undgå dykkerulykker og/eller yde effektiv assistance i nødstilfælde. "Et redningskursus laver ikke en redningsdykker" er en udtalelse, vi ofte hører og læser. Dette er så sandt på samme måde, at det at gennemføre et førstehjælpskursus ikke gør dig til paramediciner. Så er redningskurser et meningsfuldt supplement til dykkertræning, eller tjener de bare en mere alibi-funktion? DiveInside ser nærmere på dagens redningskurser.

Nogle ting er ikke glemt. "Jeg vil gerne takke dig – træning i redningskurset hjalp mig i dag til kun at bruge kort tid på at tænke på, hvordan jeg skulle reagere på en ulykke: en mand med et hjerteinfarkt i vandet. Jeg var i stand til at få ham op af vandet og ydede hurtig førstehjælp, indtil ambulancen var der. Han er i klinikken, men stabil. Jeg tror, ​​uden kurset, uden de færdigheder, vi havde trænet der, ville jeg ikke have været i stand til at hjælpe så effektivt."

Denne e-mail, fra en studerende til hans instruktører, motiverer dem til at udføre deres træning med et højere niveau af engagement for alle deres elever og til at fremme permanente genopfriskningstimer. Jo oftere procedurerne praktiseres, jo lettere bliver de en anden natur. Jo flere scenarier vi designer, jo flere svømmere og dykkere vil vi vejlede i at tackle og bruge forskelligt udstyr, og derved gøre eleverne mere forberedte, hvis en nødsituation opstår. Nøglen til kvalitetsforbedring er at forudse situationer inden for vandsport baseret på realistiske nødsituationer med forskellige niveauer af intensitet, hastighed og kompleksitet. Enhver god instruktør vil sandsynligvis være enig i dette.

I øvrigt har mange dykkerorganisationer forskellige navne for næsten identisk kursusindhold. I nogle foreninger indgår redningskurset i den almene uddannelse; i andre er det et særligt eller tillægsforløb (et speciale). vi vil fortsætte med at bruge udtrykket "redningskursus" af hensyn til læsbarheden; ikke desto mindre henviser det øvrige indhold i artiklen til alle kurser / specialkurser / foreninger til den generelle kontekst for denne artikel.

Krav: førstehjælp og uddannelsesniveau
Fundamentet for alle redningskurser er de generelle førstehjælpskurser, som dækker CPR (hjerte-lungeredning). Denne teknik blev en del af førstehjælpstræningen i slutningen af ​​det 18. århundrede: dette var en tid, hvor drukning var meget frygtet. For det første indarbejdede vandredningsorganisationer genoplivningsteknikker i deres træning. I næsten alle foreninger anerkendes de tilsvarende kurser i de almene nødhjælps-/redningsorganisationer som en forudsætning, selvom nogle dykkerforeninger har deres egne instruktionskurser, der dækker førstehjælp og pleje efterfølgende. Med hensyn til dette er der altid modsatrettede synspunkter: "Lægmandstræning af (medicinske) lægmænd" er et hyppigt modargument til dette tilbud fra dykkerforeninger. Disse argumenterer til gengæld for, at ikke kun generelle færdigheder, men også vand- og dykkerrelaterede emner bør inkluderes. Således undervises der normalt i ilt-"medicinen" i dykkernødsituationer og grundlæggende viden om håndtering af AED/hjertestarter, i kurser af (ikke-dykker)hjælpeorganisationer ikke nødvendigvis. Tip: Instruktører er ofte også læger som paramedicinere. Derfor bør man finde ud af baggrunden og erfaringen for den instruktør, der underviser på kurset, før man foretager en reservation. Hvis betingelserne er til det, kan dykkerforeningernes førstehjælpskurser virkelig give dykkere en reel merværdi.

Den anden forudsætning er grundlæggende dykkertræning. I nogle foreninger er der et andet færdighedsniveau efter startniveaucertifikatet (for eksempel AOWD eller Advanced Open Water Diver). I disse tilfælde er tanken, at en dykker ikke skal være selvoptaget, før han kan hjælpe sine venner eller andre dykkere. De, der stadig kæmper med deres egen opdrift, vil finde det svært at bringe et offer (nogen, der oplever problemer) fra dybden til overfladen på en kontrolleret måde; de fleste vil sandsynligvis have svært ved at yde effektiv hjælp til en dykker i panik.
Modargumenter her: Undervisningen i redningsfærdigheder gør det muligt for begyndere at yde assistance på et tidligt tidspunkt, i det mindste i redningssituationer ved vandoverfladen, når ofre sendes i land eller på undervandsbåden osv. Færdigheder kan forbedres yderligere i efterfølgende kurser. For redningsdykkere fra hjælpeorganisationer bør færdigheder revideres på årsbasis.

Kursuspensum/kursusstørrelse
Pædagogen følger generelle standarder: teoriundervisning, grundlæggende færdighedstræning i bassinet og demonstration af færdighederne i åbent vand. Ifølge målsætningen om, at der slet ikke opstår problemer, kan gode teoriundervisning forebygge ulykker. Dette dækker udstyrskendskab, korrekt dykkeforberedelse (som tager højde for de fremherskende dykkerforhold) og en briefing, der indeholder råd om, hvordan man reagerer i nødsituationer. Udarbejdelse af beredskabsplaner for dykkergruppeledere, dykkermedicinske aspekter med behandlingsanbefalinger samt aktivering af redningsaktionen helt frem til ulykkesrapporten runder gode teoritimer af.

Kursusstørrelse: Generelt små træningsgrupper i dykkerkurser er gavnlige for kursister. Men for redningskurser, især i åbent vandscenarier, er det modsatte tilfældet. I større grupper lærer elever med forskellige personligheder at samarbejde i nødscenarier (med roller tildelt baseret på eksisterende erfaringsniveau) og at yde hjælp effektivt, som om det var et virkelighedsscenarie.
En anden fordel for større grupper at øve sig på. nødscenarier er det brede(r) udvalg af udstyrskonfigurationer (jakke vs. vingesystem, enkelt vs. dobbelt tanke, klassisk andettrins konfiguration vs. lang slange (DIR) konfiguration, bagmonteret vs. sidemonteret konfiguration, våddragt vs. tørdragt).< br>Jo flere deltagere der er, jo større er muligheden for, at der på kurset kan findes scenarier, der passer til en række forskellige udstyrskonfigurationer. For at være realistiske og for at lære redningsteknikker, der passer til forskellige konfigurationer, anbefales det, at instruktører får dykkere til at bruge forskellige konfigurationer, når de poserer som "ofre" i redningsscenarier.

Praktisk: Transport af en bevidstløs dykker til overfladen
Klaus K. og Susanne W. har i vid udstrækning øvet sig på ovennævnte færdigheder i bassintræningssessionerne, samt opsamling af udstyr ved vandoverfladen og redning af ofre op af vandet, efterfulgt af førstehjælp. De føler sig godt forberedte. I åbent vand-scenariet skal de lokalisere to forsvundne dykkere, bringe dem til overfladen på en kontrolleret måde, fjerne udstyr og udføre førstehjælpsprocedurer. Fyldt af entusiasme tog de af sted sammen. "Ofrene" bliver hurtigt fundet - "bevidstløse" - på omkring 10 meters dybde. Nu tæller hvert minut. Susanne leder desperat efter "offerets" pumpeslange og pumpe-knap. "Offrets" BCD er en Axiom i3 dykkerjakke og mangler et standard oppustningssystem (Den fyldes af integrerede indløbs- og udløbsventiler, i et deflatorsystem). Der går værdifuld tid, og opstigningen er alt andet end "kontrolleret". Klaus bringer sit "offer", som er iført dobbelttanke, op til overfladen og trækker ham hurtigt til kysten. På vejen dertil forsøger han at fjerne udstyret. Han er ikke bekendt med selesystemet og lægger ikke mærke til skridtremmen og mister værdifuld tid, da han slipper den på lavt vand...

Tidsfaktor og "fast grund"

Mange redningsorganisationer er enige om at hjælp til dykkere, der var kommet ud for en ulykke, kun kan ske på "fast grund" (tænk bare på CPR, ilt, sårpleje). Derfor prioriteres det i alle ulykker at få ofrene ind på land eller om bord så hurtigt som muligt. Det er således så meget desto mere overraskende, at nogle kurser underviser i tidskrævende øvelser (gennemført i vandet), som er det modsatte af en hurtig og effektiv tilførsel uden for vandet.

Eksempler herpå er øvelser som f.eks. forsøg på genoplivning under transport i vandet. Ifølge kendt dykkerlæge og Priv.-Doz. Dr. med. Claus-Martin Muth, leder af udvalget for dykkermedicin i Gesellschaft für Tauch- und Überdruckmedizin (GTÜM):
"Faktisk er det ikke kun mislykket at forsøge at ventilere en bevidstløs dykker under transport tilstrækkeligt, men det forsinker også tilstrækkeligt redning dramatisk. Den bedre anbefaling er derfor at svømme så hurtigt som muligt og derefter begynde at trække vejret på land."
Implementering og øvelser for alle

Vi havde mulighed for at deltage i og observere flere redningskurser på forskellige dykkercentre. De forskellige retnings- og medierede redningsteknikker adskilte sig kun marginalt, men de fremlagte vægte og løsninger har været forskellige. Vi vil diskutere nogle specifikke tips og færdigheder separat nedenfor. Vores erfaringer viser, at det kan være fordelagtigt for egen træning – uanset ens færdighedsniveau – at gennemgå genopfriskningskurser på forskellige træningscentre og/eller klubber.

Redningsfærdigheder på et øjeblik:

Selvredningssituationer:
• Opløs spasmer / antispasmodiske handlinger • Etabler positiv opdrift • Respirationskontrol
• Brug af alternativ lufttilførsel
(Ponyflaske, stadier)
• Vertigo (svimmelhed): overvundet, stabilisering

Udløs redningskæde:
• Redningskæde
• Teambuilding til redningsaktioner
• Ulykkeshåndtering og interview

Overfladehjælpemidler:
• Indflyvnings- og situationsvurdering
• Kontakt
• Rolig dykkeren
• Assistance og transport, fjernelse af udstyr
• Udgange (land / båd) )

Håndtering af paniske ofre:
• Tilgang med tilbagetrækningsmulighed
• Befrielsesteknikker
• Fiksering
• Transport uden risiko for sig selv

Assistance fra kysten , anløbsbro eller båd:
• Assistance ved aflevering og udsmidning af redningshjælpemidler og reb
• Indgange i vandet, med offer(e) i udsigt
• Assistance og redning i vandet med og uden hjælpemidler
• Forskellige bugserings-/glideteknikker
• Udgange

Undervandsassistance:
• Anløb / situationsvurdering / kontakt
• Panikdykker
• ude af kontrol opstigning dykker
• Luftdonationer / Luftdeling (udefrakommende situationer) og kontrolleret opstigning
• Manglende dykker, udfører hurtig og effektiv søgning
• Transport af dykkere, der ikke reagerer, til overfladen

Udgange:
• Udgang med dykkere
med og uden hjælp (på land, platform, anløbsbro)
• Transport til passende sted, hvor der ydes førstehjælp

Første / muligvis anden forsyning:
• Hjælp til trykrelaterede skader
• HLR og ventilation (med ventilationsmaske)
• Mistænkt DCS:
Administration af akut ilt

REDNINGSSCENARIER (åbent vand):
• Realistiske nødscenarier, der involverer alle kursister
(teambuilding), assistenter og "offergæster" iført forskellige
udstyr
• Eksempel 1: At finde og finde en forsvundet dykker i én
Ulykkessimulering, redning med hele hjælpekæden (overlevelseskæde?)
• Eksempel 2: Ulykkessimuleringer i henhold til ovenstående overflade og
undersøiske nødsituationer ved brug af hele hjælpekæden

Praktisk: Redningsfærdigheder ud over standardinstruktionen
Nogle øvelser, som ikke er i lærebogen, men som vi har bemærket i vores kursusobservationer, er nævnt her:
Forestil dig, at du har brug for en båre, efter du har landet dit offer. Hvad kan du gøre?
Tag to lange stænger (teltstænger, lange grene osv.), læg dem på et tæppe med en afstand på ca. 50 til 60 cm, og fold dem ind, så enderne overlapper hinanden. Placer offeret på det, som fastgjort af hans kropsvægt, tæppet, transportbåren er færdig.
Indpakning: Når du når kysten, opdager du, at anløbsbroen er meget høj, og at der ikke er nogen stige. Hvad kan du gøre?
Brug et tæppe, madras, lærred eller enhver passende genstand inden for rækkevidde. Stå for enden af ​​anløbsbroen, smid tæppet i vandet og træk derefter resten af ​​tæppet ind under offeret. Indhent den anden ende fra toppen. På denne måde bliver offeret forsigtigt "rullet sammen."

Konklusion

At kunne yde hjælp i en nødsituation er ikke kun en moralsk forpligtelse, men også en forpligtelse pålagt af vores retssystem. Succesfuld assistance skaber også dyb og varig tilfredshed, som e-mailen i begyndelsen af ​​denne artikel på imponerende vis viser. Jo bedre forberedt vi er på nødsituationer, jo bedre er vi i stand til at yde hjælp. Og helt ærligt, ville vi ikke selv ønske at blive hjulpet af veltrænede dykkervenner, hvis vi skulle have brug for hjælp? Spørgsmålet er ikke om, men hvornår og hvor ofte vi udsætter os selv for denne træning.
Uanset udvalget af kurser, der er til rådighed, er det tilrådeligt, eventuelt med mere erfarne dykkerpartnere, at gennemføre en træningssession om redningsfærdigheder på din eget initiativ, for at kunne yde bistand, når det er nødvendigt.