Hvordan hvaler kan redde isbjørnene

February 15, 2017 Beskyttelse af hvaler betyder beskyttelse af det globale klima De er symbolet på den trussel, som klimaændringerne udgør for vores planet: udsultede isbjørne, der kæmper for overlevelse på stadigt svindende isflager. Stigningen i globale temperaturer har frataget dem deres hjem. Samtidig er det en trussel mod menneskehedens fremtid. Ifølge World Economic Forum er manglen på foranstaltninger til at afværge klimaændringer den største globale risiko i nutidens verden. Nu kan isbjørne få en hjælpende hånd fra en uventet kilde: hvalerne. Mens internationale aftaler som Kyoto-protokollen og Paris-konventionen foreskriver en reduktion af de globale kuldioxidudledninger, er hvalernes betydelige miljømæssige rolle i at afbøde klimaændringerne blevet fuldstændig ignoreret. Det ønsker den internationale hval- og delfinbeskyttelsesorganisation (WDC) at ændre på med deres kampagne "Der Grüne Wal" (bogstaveligt talt "Den Grønne Hval"). Mange videnskabelige undersøgelser viser, at sunde hvalbestande bliver påvirket af klimaændringer. Men fraværet af disse "økosystemingeniører" ville have uanede konsekvenser for vores planet. Fytoplankton (mikroskopiske marine planter, der flyder i de øverste lag af havet) omdanner sollys til energi og ilt ved hjælp af fotosyntese. De producerer mindst halvdelen af ​​ilten i vores atmosfære. Samtidig danner de grundlaget for marine fødevæv. De tjener som føde for zooplankton, som igen indtages af fisk og havdyr som hvaler. Hvalernes ekskrementer gøder til gengæld planteplanktonet med jern, nitrogen og andre næringsstoffer, og fuldender dermed "cyklussen". Således betyder flere hvaler mere plankton og flere fisk i havet. Derudover producerer phoytoplankton ikke kun ilt, men de absorberer også kuldioxid fra atmosfæren. Ligesom fytoplankton synker hvalers kroppe til havbunden, efter at de dør, og binder det kulstof, som de har forbrugt gennem deres levetid, ind i deres kroppe. "Omkring tre millioner hvaler omkom på grund af industriel hvalfangst alene i det 20. århundrede. En gradvis genopretning af hvalbestandene ville betyde fjernelse af omkring 200.000 tons kulstof hvert år, hvilket svarer til kulstoflagring af 110.000 hektar skov ," sagde WDC's programdirektør Astrid Fuchs på tysk. "Efter forbuddet mod international hvalfangst i 1986 er nogle bestande langsomt kommet sig. Vi skal dog ikke kun sikre, at befolkningerne fortsætter med at vokse, men også at de forbliver stabile på lang sigt. Hvaler kan tages ud af den økologiske ligning, ved hvalfangst, skibskollisioner eller ved at blive bifangst i fiske-net. 'Den grønne hval' har til formål at skabe offentlig opmærksomhed om den enorme betydning af effektiv og holistisk hvalbeskyttelse," fortsatte hun. Derfor skal genopretning og bevarelse af hvalbestande udgøre en vital del af den globale strategi til bekæmpelse af klimaændringer. Se her for flere oplysninger