© AWI sea ice physicists work on the sea ice, even with a refreshing wind and increasing drifting snow.
(c) Stefan Hendricks
© Polarstern navigates through the ice at night
(c) Stefan Hendricks
© Polarstern in the Weddell Sea.
(c) Stefan Hendricks
© AWI biologist Horst Bornemann heaves the diving robot out of the hole in the ice with the aid of a beam construction (c) Dominik Nachtsheim
© Picture of two polar bears on the sea ice of the Arctic Ocean.
(c) Mario Hoppmann
Arktisk ekspedition: Forskningsfartøjet "Polarstern" formodes at fryse i isen
July 6, 2018
International MOSAiC-ekspedition starter i efteråret 2019
Det bliver den største arktiske forskningsekspedition nogensinde: I september 2019 starter den tyske forsknings-isbryder "Polarstern" fra Norges Tromsø til Arktisk og drive gennem den arktiske is i et år. Støttet af andre isbrydere og fly vil i alt 600 personer fra 17 lande deltage i ekspeditionen. Forskere vil arbejde med dataene for at tage klima- og økosystemforskningen til et nyt niveau. Missionen ledes af Alfred Wegener Instituttet, Helmholtz Center for Polar- og Havforskning (AWI).
125 år siden drog Fridtjof Nansen ud på sit sejlskib "Fram" til den første drivekspedition af sin art. Men en ekspedition som den, der er planlagt nu, er aldrig sket før: MOSAiC bringer en moderne forsknings-isbryder fyldt med videnskabelige instrumenter om vinteren nær Nordpolen for første gang. Yderligere fire isbrydere vil blive indsat til logistisk støtte. Der vil blive oprettet en landingsbane specielt til forsyningsflyvninger og to forskningsfly. Derudover vil der blive brugt helikoptere, bæltekøretøjer og snescootere. Denne omfattende polarmission er nødvendig for at indsamle presserende nødvendige data til klimaforskning i regionen, som næsten er uopnåelig om vinteren. Disse vil give menneskeheden ny indsigt i udvekslingsprocesserne mellem hav, is og atmosfære.
"Resultaterne fra MOSAiC-ekspeditionen vil løfte vores viden om Arktis til et nyt niveau. Vi har et presserende behov for disse data for bedre at forstå virkningerne af globale klimaændringer og for at forbedre vores prognoser," siger den føderale forskningsminister Anja Karliczek. Med AWI har Tyskland et verdensledende center for polarforskning med mange års internationale kontakter. "AWI har haft held med at samle verdens førende arktiske forskningsfaciliteter om dette unikke projekt," fortsatte ministeren. På politisk niveau er der også internationalt samarbejde med hensyn til arktisk forskning. Under mottoet "Arctic Science, Challenges and Joint Actions" vil Tyskland, Europa-Kommissionen og Finland være vært for den anden konference for videnskabsministre om arktisk forskning i efteråret 2018 i Berlin.
Alene i MOSAiC-ekspeditionen , bestemmer naturens kraft - den drivende havis - ruten, hvorpå forskningsfartøjet "Polarstern" skal sejle ud over polarcirklen. Isbrydere fra Rusland, Kina og Sverige vil støtte ekspeditionen og udveksle personale. "Sådan et projekt kan kun lykkes gennem internationalt samarbejde," forklarer prof. Antje Boetius, direktør for Alfred Wegener Instituttet. Udover "Polarstern" bliver der skabt et netværk af forskellige forskningslejre på isen, der er mindst 1,5 meter tyk. Her opstiller de forskellige hold målepunkter for at udforske havet, isen og atmosfæren samt det arktiske liv om vinteren. "Det, der sker i Arktis, bliver ikke i Arktis. Klimaudviklingen på vores breddegrader afhænger i høj grad af begivenhederne i det arktiske vejrkøkken. Vi skal nu se og undersøge samspillet mellem atmosfære, is og hav der, " siger ekspeditionsleder og koordinator for MOSAiC-projektet Prof. Markus Rex, leder af atmosfærisk forskning ved Alfred Wegener Instituttet. "Og den arktiske polarnat spiller en nøglerolle i tilpasningen af livet, så vi forventer også helt nye fund for biologien,"" tildeler Boetius det store projekt. Ekspeditionen har fem forskningsprioriteter: havisens og snedækkenes fysik, processerne i atmosfæren og i havet, de biogeokemiske kredsløb og økosystemet i Arktis.
Arktis betragtes som et tidligt varslingssystem for klimaændringer. Det mørke vand optager mere energi end is, som reflekterer solens stråler, og den tyndere is bringer mere varme fra det relativt varme hav til overfladen og ud i atmosfæren. Således øger feedback-effekter markant den arktiske opvarmning. Observationerne mangler for at forstå de enkelte processer i havet, i havisen og i atmosfæren samt deres interaktioner og kvantitativt beskrive dem i klimamodeller. "Opvarmningens drama i Arktis afspejles ikke fuldt ud i nutidens klimamodeller, og usikkerheden i klimaforudsigelserne for Arktis er enorme," beskriver Markus Rex de aktuelle huller. "Det er derfor, vi er nødt til at studere klimaændringsprocesserne, især om vinteren," siger AWI-atmosfæriske forskeren. Og det, der sker i Arktis, påvirker allerede i dag Europa, Asien og Nordamerika: Lavere temperaturforskelle mellem Arktis og troperne destabiliserer de typiske lufttryksmønstre, hvilket får polar kold luft til at nå tempererede breddegrader og trænge ind i varm, fugtig luft. det centrale Arktis forstærkes for at fremskynde opvarmningen bidrage.