Mikroplastik opdaget i nye dybhavsarter

March 5, 2020 Forskere navngiver officielt loppekræft "Plasticus"

Kun fem centimeter høj, dens hjem i omkring 6.500 meters dybde i Stillehavet, og den har stadig plastik i kroppen: Eurythenes plasticus. Den nyligt opdagede dybhavsart er en amfipodeart, som forskere ved Newcastle University har fundet i Mariana-graven nær Filippinerne, nær et af de dybeste punkter på jorden.

"Eurythenes plasticus" blev navngivet af leder af forskningsmissionen, Dr. Alan Jamieson. "Med navnet vil vi sende et stærkt signal mod havforurening og gøre det klart, at vi er nødsaget til at gøre noget ved den massive plastikoversvømmelse," kommenterer Jamieson. Med støtte fra WWF Tyskland har forskerne omkring Jamieson nu offentliggjort resultaterne af forskningen i det anerkendte tidsskrift Zootaxa.

"Den nyopdagede art Eurythenes plasticus viser, hvor vidtrækkende konsekvenserne af vores slaphed er. håndtering af plastik er.Der er arter, der lever i de dybeste og mest afsidesliggende dele af vores planet, og som alligevel er stærkt forurenet med plastik.Plast er i luften, vi indånder, i vandet, vi drikker, og i dyrene, der lever langt fra den menneskelige civilisation. " kommenterer Heike Vesper, direktør for WWF Center for Marine Protection. I amfipoden blev der fundet polyethylenterephthalat (PET), et stof, der findes i mange hverdagsgenstande som engangsdrikkeflasker og sportstøj. "Plastikkrisen påvirker os alle, fordi vi alle bruger PET i hverdagen," siger Vesper.

Plastikkens vej fra menneskers brug i dyr som E. plasticus er lang. Tyskland er verdens tredjestørste eksportør af plastaffald efter USA og Japan. Plastaffald ender ofte med dårlig eller ingen affaldshåndtering i de sydøstasiatiske lande. Der kan det ofte ikke genbruges, men brændes eller ender på lossepladser – og kommer også i havet derfra. I vandet bliver plastikaffaldet brudt op til mikroplast, fordelt og optaget af dyr som E. Plasticus.

"For at stoppe den globale plastikoversvømmelse er der brug for en global løsning. WWF er derfor forpligtet til en international aftale, der lovligt vil foreskrive affaldsreduktion og forbedret affaldshåndtering på verdensplan," sagde Vesper. "Ikke alle eksemplarer af den nye art E. plasticus fundet, havde allerede plastik i kroppen. Så der er stadig håb om, at andre eksemplarer af arten ikke vil leve op til deres navn, og at de forbliver plastikfrie." For at gøre dette skal politikerne dog gøre en indsats for at undgå plastik.

Baggrund
Den plastiske PET, der findes i amphipod, bruges blandt andet til fremstilling af engangsdrikke flasker, folier og tekstilfibre. I havet kan PET og anden plast kombineres med industrielle og kemiske forurenende stoffer, der nedbrydes meget langsomt i miljøet. Mikroplastikpartikler kommer let ind i havdyrs kroppe. De konkrete effekter heraf er endnu ikke undersøgt tilstrækkeligt. Men én ting står klart: plastik indeholder ofte også tilsætningsstoffer som blødgørere og flammehæmmere, som skader det marine liv og også kan nå mennesker gennem fødekæden.