For ung til at dykke?

October 10, 2019 Dykning ændrer liv. Det er en af ​​de aktiviteter, hvor dens transformative kraft kan ses anvendt på både unge og gamle. Oftere end ikke, når en forælder er dykker, er det sandsynligt, at børnene også bliver dykkere. Mød Mikkel. En 14-årig dykker, der startede med at dykke i en alder af 10. Hans historie inspirerer til at opmuntre flere unge dykkere og minde os om alle de vidunderlige måder, hvorpå dykning har haft indflydelse på hele vores liv.

Kan du give os en kort introduktion af dig selv?

Jeg hedder Mikkel Aarup Tybjerg. Jeg er lige fyldt 14 år og har dykket siden jeg var 10. Jeg bor i en lille landsby i Danmark. Min familie og jeg bor tæt på havet, og jeg har altid følt en stærk tilknytning til det. Da jeg var baby, begyndte jeg at skrige, når mine forældre tog mig ud af vandet. Vi har en sejlbåd og bruger meget tid på havet. Så jeg gætter på, at når det kom til dykning, var det et logisk skridt for mig at bryde overfladen.

Hvad fik dig til at ville lære at dykke?

Min far er en stor inspiration. Han begyndte også at dykke meget ung og har altid elsket det. Derudover er han havbiolog og har fortalt mig mange historier om livet i havet. Så jeg ville selvfølgelig gerne være med og kigge på mig selv.

Hvordan var din første åbent vand-oplevelse?

Jeg var ti år gammel, da jeg lavede mit første dyk i åbent vand. Det skete på Gran Canaria med min far og en af ​​hans gode venner fra et lokalt dykkercenter, som har specialiseret sig i at instruere børn. Min far nægtede at være min instruktør, så han var der kun som satellit. Jeg havde lige afsluttet teoritimerne, og vi kom direkte i havet. Vi svømmede rundt i 45 minutter og fodrede nogle fisk. Jeg husker det som en meget tryg og sjov følelse at besøge den stille verden for første gang. Det regnede faktisk, så vi kunne se hundredvis af små regndråber på overfladen. Vi var ligeglade med regnen, da vi alligevel ikke kunne blive vådere. Vi mødte også et par blæksprutter og lagde mærke til, at de skiftede farve. Det var smukt. Da vi dukkede op, var jeg lidt kold, så vi fejrede det første dyk med varm chokolade og store smil. Siden da har jeg logget 156 dyk med en samlet bundtid på 6.355 minutter. Jeg har aldrig haft en dårlig oplevelse, og jeg har virkelig nydt hvert minut af min tid under vandet.

Hvad har dykning lært dig indtil videre?

Dykning lærte mig meget. Ved ikke hvor jeg skal starte. Først og fremmest gav dykning mig en masse gaver og oplevelser, jeg aldrig vil glemme. Desuden lærte jeg om grundlæggende fysik, kemi, meteorologi, biologi, matematik, sprog og så videre. Denne form for teoretisk viden kan jeg bruge i skolen. Det vigtigste er, at dykning er som at have nøglen til en anden verden. Næsten uanset hvor du går, møder du nye venner. Jeg mødte allerede dykkere fra Rusland, Italien, Argentina, Brasilien, USA, Frankrig, New Zealand, Storbritannien, Tyskland, Holland blandt mange andre lande. Det føles som om vi er én stor familie, og jeg er altid blevet budt velkommen, selvom jeg stadig er ung sammenlignet med mange andre dykkere.

Hvad vil du sige til en ung person, der overvejer at lære at dykke?

'Gå efter det. Du vil aldrig fortryde.' Og hvis jeg kan give et råd, ville det være kun at dykke med folk, du kender meget godt. Dykning er vidunderligt, men du er afhængig af din kammerat, ligesom din kammerat er afhængig af dig. Derfor gør det det meget sjovere at dykke med mennesker, du stoler fuldstændig på.

Hvad er dit foretrukne dykkested indtil videre?

Det er et næsten umuligt spørgsmål at besvare, fordi at vælge ét dykkested betyder at udelade andre. Jeg har aldrig haft et dyk på et sted, hvor jeg ikke ville elske at vende tilbage! Jeg har gode oplevelser fra Caribien, Det Røde Hav og Atlanterhavet. Men hvis jeg blev tvunget til at vælge et særligt sted, er mit all-time yndlingssted omkring en hemmelig ø i Norge. Vi tager dertil en eller to gange hvert år for at dykke. Øen er omgivet af enorme mængder havliv og en masse historie. Der er flere vrag, der dateres tilbage til det 16. århundrede. Og hver gang vi dykker ser vi noget nyt og interessant. For eksempel fandt jeg sidste sommer en helt afrundet sten på havbunden. Den var cirka 10 cm i diameter og vejede 400 gram. Vi fik den undersøgt af en ekspert, og det viste sig at være en håndlavet stenkanonkugle fra det 16. århundrede. Kun elleve af disse var blevet fundet indtil denne.

Foretrukne havliv?

Også svær at svare på. Jeg har mødt tusindvis af fascinerende marine organismer, herunder delfiner, skildpadder, slanger og hajer. Men én oplevelse står frem i min hukommelse. Der skete noget særligt denne vinter, i det sydlige Egypten, på et natdyk. Vi var på vej tilbage mod stranden, da jeg kiggede tilbage og bemærkede en lille, torpedoformet fisk, der svømmede lige bag mig. Jeg vendte mine lys mod den. Det var en babybarracuda. Det sjove er den kendsgerning, at den fulgte mig og blev hos mig i lang tid. Den brugte mig dels som beskyttelse mod større rovdyr og dels som et skjulested, hvorfra den kunne angribe endnu mindre byttedyr. Vi stoppede og babybarracudaen blev hos mig i mindst 15 minutter. Fra det øjeblik blev jeg kaldt 'Lille Barracuda'. Så det er nok min yndlings marine organisme.