For ung til at dykke?

Mikkel, aged 10, surfacing from his very first open water dive in rainy conditions. Chilled, but happy, and in good company. Instructor in the front, dad on the left.

Dykning forandrer liv. Det er en af de aktiviteter, hvor dens transformerende kraft kan ses anvendt på både unge og gamle. Når en forælder er dykker, er det oftest sandsynligt, at børnene også bliver dykkere. Mød Mikkel. En 14-årig dykker, der begyndte at dykke i en alder af 10 år. Hans historie inspirerer til at opmuntre flere unge dykkere og minder os om alle de vidunderlige måder, hvorpå dykning har haft en indflydelse på alles liv.

Kunne du give os en kort introduktion af dig selv?

Mit navn er Mikkel Aarup Tybjerg. Jeg er lige fyldt 14 år og har dykket siden jeg var 10 år. Jeg bor i en lille landsby i Danmark. Min familie og jeg bor tæt på havet, og jeg har altid følt en stærk forbindelse til det. Da jeg var baby, plejede jeg at begynde at skrige, når mine forældre tog mig op af vandet. Vi har en sejlbåd og bruger meget tid på havet. Så jeg tror, at når det kom til at dykke, var det et logisk skridt for mig at komme op til overfladen.

Hvad fik dig til at ville lære at dykke?

Min far er en stor inspiration. Han begyndte også at dykke i en meget ung alder og har altid elsket det. Derudover er han marinbiolog og har fortalt mig mange historier om livet i havet. Så selvfølgelig ville jeg gerne være med og se det selv.

Hvordan var din første oplevelse med åbent vand?

Jeg var ti år gammel, da jeg lavede mit første dyk i åbent vand. Det skete på Gran Canaria med min far og en af hans gode venner fra et lokalt dykkercenter, der har specialiseret sig i at instruere børn. Min far nægtede at være min instruktør, så han var der kun som satellit. Jeg havde lige afsluttet teoritimerne, og vi gik direkte i havet. Vi svømmede rundt i 45 minutter og fodrede nogle fisk. Jeg husker det som en meget tryg og sjov følelse at besøge den stille verden for første gang. Det regnede faktisk, så vi kunne se hundredvis af små regndråber på overfladen. Vi var ligeglade med regnen, da vi alligevel ikke kunne blive vådere. Vi mødte også et par blæksprutter og bemærkede, at de skiftede farve. Det var smukt. Da vi kom til overfladen, var jeg lidt kold, så vi fejrede det første dyk med varm chokolade og store smil. Siden da har jeg logget 156 dyk med en samlet bundtid på 6,355 minutter. Jeg har aldrig haft en dårlig oplevelse, og jeg har nydt hvert minut af min tid under vandet.

Hvad har dykning lært dig indtil videre?

Dykning har lært mig meget. Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte. Først og fremmest har dykning givet mig en masse gaver og oplevelser, som jeg aldrig vil glemme. Jeg lærte også om grundlæggende fysik, kemi, meteorologi, biologi, matematik, sprog og så videre. Denne form for teoretisk viden kan jeg bruge i skolen. Vigtigst af alt er dykning som at have nøglen til en anden verden. Næsten uanset hvor man tager hen, møder man nye venner. Jeg har allerede mødt dykkere fra Rusland, Italien, Argentina, Brasilien, USA, Frankrig, New Zealand, Storbritannien, Tyskland, Holland og mange andre lande. Det føles som om, vi er én stor familie, og jeg er altid blevet budt velkommen, selvom jeg stadig er ung sammenlignet med mange andre dykkere.

Hvad ville du sige til en ung person, der overvejer at lære at dykke?

"Gør det. Du vil aldrig fortryde det." Og hvis jeg kan give et råd, ville det være kun at dykke med folk, du kender rigtig godt. Dykning er vidunderligt, men du er afhængig af din makker, ligesom din makker er afhængig af dig. Derfor gør det det meget sjovere at dykke med folk, du stoler fuldt ud på.

Hvad er dit yndlingsdykkersted indtil videre?

Det er et næsten umuligt spørgsmål at besvare, fordi det at vælge ét dykkersted betyder at udelade andre. Jeg har aldrig haft et dyk på et sted, hvor jeg ikke ville elske at vende tilbage! Jeg har fantastiske oplevelser fra Caribien, Det Røde Hav og Atlanterhavet. Men hvis jeg skulle vælge et særligt sted, er mit yndlingssted nogensinde omkring en hemmelig ø i Norge. Vi tager derhen en eller to gange om året for at dykke. Øen er omgivet af enorme mængder af havliv og en masse historie. Der er flere vrag, der stammer fra det 16. århundrede. Og hver gang vi dykker, ser vi noget nyt og interessant. For eksempel fandt jeg sidste sommer en helt rund sten på havbunden. Den var cirka 10 cm i diameter og vejede 400 gram. Vi fik den undersøgt af en ekspert, og det viste sig at være en håndlavet stenkanonkugle fra det 16. århundrede. Kun elleve af disse var blevet fundet indtil denne.

Yndlingsliv i havet?

Også en svær en at svare på. Jeg har mødt tusindvis af fascinerende havorganismer, herunder delfiner, skildpadder, slanger og hajer. Men én oplevelse står tydeligt i min erindring. Noget særligt skete denne vinter i det sydlige Egypten på et natdyk. Vi var på vej tilbage mod stranden, da jeg kiggede tilbage og bemærkede en lille, torpedoformet fisk, der svømmede lige bag mig. Jeg vendte mit lys mod den. Det var en barracudaunge. Det sjove er, at den fulgte efter mig og blev hos mig i lang tid. Den brugte mig dels som beskyttelse mod større rovdyr og dels som et skjulested, hvorfra den kunne angribe endnu mindre byttedyr. Vi stoppede, og barracudaungen blev hos mig i mindst 15 minutter. Fra det øjeblik blev jeg kaldt 'Lille Barracuda'. Så det er nok min yndlingshavorganisme.

Mikkel, aged 10, learning how to deflate and inflate a BCD.

Mikkel, aged 11, enjoying his first coral reef experience. Marsa Shagra, The Red Sea.

Mikkel, aged 12, enjoying his first wreck dive in the Carribean with his parents. Mom in the picture, dad as the photographer.

Mikkel, aged 13, enjoying his first cave dive. Abu Dhabab, The Red Sea.

Mikkel, aged 14, on his way to the secret island in N