Forskere rekonstruerer havniveauets historie

Fossile koralrev som nøglen til 6000 års udvikling

Havniveauet stiger ifølge de nuværende prognoser mellem 80 og 180 centimeter i slutningen af ​​århundredet. For en detaljeret konsekvensvurdering er det vigtigt at vide, hvordan havniveauet har opført sig i nyere geologisk historie. I en ny undersøgelse har et internationalt forskerhold nu for første gang offentliggjort en centimeternøjagtig havniveau-rekonstruktion i det centrale Stillehav gennem de seneste 6.000 år.

Den i øjeblikket globalt stigende havniveau er en direkte konsekvens af bl.a. klima forandring. Ifølge de nuværende beregninger sikrer smeltende gletsjere og opvarmningen af ​​havvandene, at havniveauet ved udgangen af ​​dette århundrede vil være 80 til 180 centimeter højere. Men disse tal afspejler kun den regionale udvikling. Hvis du vil vide, hvordan mængden af ​​havvand ændrer sig præcist, har du brug for mere detaljeret information om dynamik i havniveauet over lange perioder. Et kig ind i fortiden kan hjælpe. Fordi i tidligere årtusinder var havniveauet sjældent konstant, var den permanente ændring dog reglen.

I det internationale tidsskrift Nature Communications, en gruppe forskere fra Frankrig, Schweiz, Canada og GEOMAR Helmholtz Centre for Ocean Research Kiel har nu offentliggjort en centimeternøjagtig historie om havniveauet i det centrale Stillehav gennem de sidste 6.000 år.

Til deres undersøgelse studerede forskerne mikroatoller på tolv øer i det sydlige Stillehav, som er dannet af specielle stenede koraller af slægten Porites i perioden fra 2012 til 2015. Disse miniature-atoller har diametre mellem ti centimeter og otte meter. "Fossile koralrev har længe været brugt som vidner til tidligere vandstande, fordi de kun vokser relativt tæt på vandoverfladen. Men nøjagtigheden er begrænset, fordi vækstområdet normalt er mellem 0 og 20 meter under vand," forklarer prof. Dr. med. Anton Eisenhauer fra GEOMAR, en af ​​medforfatterne til undersøgelsen.

Korallerne af slægten Porites vokser dog direkte til vandoverfladen og derefter vandret på grænsen mellem vand og luft på. "At vi brugte den som havniveauindikator for første gang, var afgørende for den præcise udsagn om højden af ​​havniveauet i fortiden," forklarer Eisenhauer. Fossilet, i dag delvist over vandlinjen, skulle dog også dateres nøjagtigt. Forskerne var i stand til at bestemme alderen af ​​prøverne til et par ti år eller endda år. Til dette bruger de den såkaldte uran-thorium-metode, som er baseret på, at andele af grundstofferne uran og thorium i prøverne sammenlignes med andele på tidspunktet for dannelsen af ​​korallen.

Analysen af ​​dataene viser, at havniveauet i Fransk Polynesien mellem 6000 og 4000 år før i dag er steget støt, indtil det nåede en maksimal værdi omkring en meter over det nuværende niveau. Siden da er havniveauet faldet igen, årsagen til eksistensen af ​​den tropiske ø-verden med talrige koralatoller i Stillehavet og Det Indiske Ocean. Stigende og faldende afspejler smeltningen af ​​iskapperne og dynamikken i den antarktiske ispose. Den faktiske dynamik i havvolumenet siden sidste havniveaustigning kan beregnes ved komplekse matematiske beregninger fra den opnåede havniveaukurve.

Dataene viser, at selv efter den klimatiske top og den maksimale solstråling for 6000 år siden , steg havniveauet med yderligere 1,5 til 2,5 meter med en hastighed på mellem 0,3 og 0,5 millimeter om året. "Dette ekstra bidrag fra smeltevandstilførsler menes at komme fra smeltende pakis fra Antarktis. Resultaterne viser også, at havniveauet i løbet af de sidste 6.000 år har holdt sig stabilt inden for snævre grænser i maksimalt 300 år, men ellers har en højt niveau af dynamik," sagde professor Eisenhauer.

Denne viden vil også indgå i fremtidige estimater for niveauet af forventet havniveau. "Den nuværende, menneskeskabte stigning adskiller sig dog på én faktor fra de jordhistoriske begivenheder: den er meget hurtigere," understreger professor Eisenhauer.

Link til undersøgelsen: https://www.nature.com/articles/s41467-017 -02695-7.