© Scyphozoan Jellyfish, a deep sea creature which can be found in the Arctic. (c) Alexander Semenov
© Lion’s Mane Jellyfish, a deep sea creature which can be found in the Arctic. (c) Alexander Semenov
© The mauve stinger jellyfish, or Pelagia noctiluca, grows up to 10 centimetres in diameter. Greenpeace is in the Azores with a team of scientists to survey and document deep sea life.
(c) Greenpeace / Gavin Newman
© Hydrothermal vents at Dom João De Castro. They unusually support unique communities of organisms, often with special properties which interest both scientists and industry. UAC is conducting research here. The area has been designated a Natura 2000 site.
(c) Greenpeace / Gavin Newman
© Calcium carbonate spires in the Lost City vent field. Atlantic Ocean, Mid-Atlantic Ridge.
(c) NOAA/IFE/UW/URI-IAO
Tildelt minedriftstilladelser til en million kvadratkilometer havbund
August 5, 2019
Greenpeace-rapport: Dybhavsminedrift truer marine økosystemer
Den planlagte storstilede minedrift af manganknuder i dybhavet truer med at ødelægge unikke marine økosystemer og udslette hele arter. Dette er resultatet af en nylig Greenpeace-rapport
Lande som Kina, Korea, Storbritannien, Frankrig, Rusland og Tyskland planlægger at gå ind i mineindustrien på havbunden for at få adgang til eftertragtede metaller og sjældne jordarters grundstoffer. "Dybhavet er det største økosystem i verden og huser unikke væsner, som vi knap har udforsket. Minedrift på havbunden er en økologisk katastrofe," siger Dr. Christian Bussau, en havekspert fra Greenpeace.
Tyskland har sikret minedriftslicenser til to dybhavsregioner, som i øjeblikket forskes i af Federal Institute for Geosciences and Natural Resources (BGR). På områder så store som delstaterne Bayern og halvdelen af Rheinland-Pfalz forventes manganknuder at blive udvundet i Stillehavet og Det Indiske Ocean. For at høste knoldene skal maskiner i maskinstørrelse grave dem ud af sedimentet med enorme ruller. Derved fratager de også hele laget af jorden, der er befolket med havliv. De enorme sedimentskyer, der frigives på denne måde, kan alvorligt forstyrre fødekæden i havet, forårsage plankton og smådyrs død og frarøve fisk deres fødegrundlag. Hele økosystemet ville være truet.
De mulige katastrofale konsekvenser af dybhavsminedrift er kendt af den kompetente internationale havbundsmyndighed (ISA). Ikke desto mindre har ISA godkendt alle 29 underlicenser, der tidligere er anmodet om. Greenpeace-rapporten viser, at agenturet allerede har givet tilladelser til et område på omkring en million kvadratkilometer - større end Spanien.
På havbunden findes store forekomster af kobolt, kobber, nikkel og sjældne jordarters grundstoffer, som er vigtige for opførelsen af f.eks. digitale enheder såsom mobiltelefoner, computere eller batterier. Efterspørgslen efter sådanne råvarer stiger på verdensplan fra år til år. Freiburg "Öko-Institut" advarer allerede om, at kobolt kan være midlertidigt kort. Metallet er for eksempel i smartphones og solpaneler. De undersøiske aflejringer overstiger ressourcerne på land mange gange.
Også truet af ødelæggelse er den hidtil næppe udforskede dybhavsregion Lost City i Atlanterhavet, som Greenpeace er på vej til på en ekspedition for havbevaring med sit actionskib "Esperanza". Forskere mener, at på steder som dette kan livet på jorden have sin oprindelse. Forskere ombord på "Esperanza" vil udforske Lost City med en dykkerrobot. "Kun en stærk FN-havebeskyttelsesaftale kan beskytte sådanne havskatte," siger Bussau.