Forskere fremhæver truslen mod havene før den store klimakonference

For at sikre vores planets og oceans fremtidige overlevelse er der brug for ambitiøse klimamål og en reduktion i drivhusgasemissioner, sagde havbiologer, prof. Hans Otto Pörtner og prof. dr. Ulf Riebesell, forud for Paris World Climate Conference ved morgenmadsmødet i det tyske klima Konsortiet (DKK) og  det tyske havforskningskonsortium ( ">KDM)  Pörtner, en biolog ved Alfred Wegener Institute, Helmholtz Center for Polar- og Havforskning og det nyvalgte Co Formand for IPCC Working Group II, beskrev de forventede risici for havene som følge af klimaændringer: global opvarmning, stigende havniveauer og havforsuring. Ud over de tropiske koralrev anses havisen i arktis også for at være de mere sårbare økosystemer. I øjeblikket er de kritiske ændringstærskler for organismer og økosystemer og de deraf følgende risici analyseret og repræsenteret i temperatur. Ifølge Pörtner skal den menneskeskabte opvarmning af globale temperaturer begrænses til 1,5 grader Celsius i stedet for 2 grader Celsius. Han tilføjede, at i tilfælde af koralrev kan halvtreds procent af dem bevares, hvis temperaturstigningen begrænses til 1,2 grader Celsius - men dette tal tager ikke højde for virkningerne af havforsuring. Havforsuring: Havene ændret af drivhusgasser En af de største klimarisici for havene er forsuring: 24 millioner tons kuldioxid absorberes i havet hver dag. Dette svarer til omkring en tredjedel af den førindustrielle kuldioxid, der frigives, og afbøder dermed virkningerne af klimaændringer. I dag er havets kuldioxidoptagelse i gennemsnit 28 procent højere end i førindustriel tid. Hvis emissionerne ikke kontrolleres, vil havets surhedsgrad mere end fordobles ved udgangen af ​​dette århundrede. Jo surere havene bliver, jo mindre kuldioxid kan de absorbere fra atmosfæren. "Hastigheden af ​​den forventede havforsuring er uden fortilfælde i Jordens historie," hævdede Riebesell, professor i biologisk oceanografi ved GEOMAR Helmholtz Center for Ocean Research Kiel. "Fremfor alt er forkalkende organismer blandt taberne af havforsuring  foruden koraller, muslinger, snegle, søpindsvin, søstjerner og mange forkalkende plankton." GEOMAR felteksperiment i Norge: Vindere og tabere af forsuring Riebesell havde først præsenteret resultaterne af et felteksperiment udført i foråret 2015 i den norske Raunefjord, syd for Bergen. Den fremhævede virkningerne af havforsuring inden for adskillige mesokosmos (lukkede eksperimentelle systemer oprettet til at simulere biologiske, kemiske og fysiske processer) i fjorden i løbet af flere måneder. Det blev opdaget, at nogle arter ligesom vingesnegle og kalkalger ikke ville være i stand til at overleve virkningerne af havforsuring, i modsætning til picoplankton, mikroorganismer i bunden af ​​fødekæden. Derfor konkluderede Riebesell, at små ændringer i økosystemet kunne have enorme konsekvenser og revolutionere ikke kun fødenettet i havet, men også påvirke akvakultur og fiskeri. Klimaændringer og havforsuring

Problemet med havforsuring er resultatet af kuldioxidemissioner fra menneskelige aktiviteter. Samspillet mellem miljøfaktorer på de marine organismer samt menneskeskabte ændringer (såsom eutrofiering og forurening) fører til komplekse ændringer i økosystemet, migrering af arter og et generelt fald i biodiversiteten. Selv nu er vi lige begyndt at forstå konsekvenserne af sådanne ændringer i vores miljø. Kilde:  http://www.geomar.de