Havforsuring: sild kunne gavne

March 25, 2018 Undersøgelser viser komplekse virkninger af kuldioxid på fiskebestandene

Larverne fra mange fiskearter er følsomme over for havforsuring - undersøgelser har allerede vist. Forsuring skyldes store mængder kuldioxid (CO2), som kommer ind i havvandet fra atmosfæren. Denne CO2 påvirker også fødeforsyningen til larverne. Forskere ved GEOMAR Helmholtz Center for Ocean Research Kiel har undersøgt sildelarver for at se, hvordan begge effekter kan have en kombineret effekt på unge fisk

Så snart de begynder livet, handler det om overlevelse for unge fisk. De skal lære at spise og undslippe fjender. Samtidig er de mest følsomme over for miljøfaktorer som temperatur, ilt og vandets pH på dette stadium af deres liv. Netop disse faktorer ændrer sig i øjeblikket globalt: Temperaturerne stiger, og ilt er det gå tabt til havene. Dertil kommer mere og mere kuldioxid (CO2) fra atmosfæren kommer ud i havvandet, hvor det dannes kulsyre og får pH til at falde. Men ikke kun direkte, men også indirekte påvirker yderligere CO2 chancerne for at overleve fiskelarver, fordi den også kan ændre deres fødeforsyning.

Forskere fra Tyskland, Sverige og Norge ledet af GEOMAR har nu brugt sildelarver for at undersøge, hvordan disse to effekter af havet forsuring kombineret kan påvirke overlevelse og vækst af unge fisk. Nylige eksperimenter i det internationale tidsskrift Nature Ecology og Evolution viste, at sild kunne have gavn af en syrnet føde web. "Måske vil de have en fordel frem for andre, mere følsomme arter i et mere surt hav i fremtiden," siger Dr. Michael Sswat fra GEOMAR, førsteforfatter af undersøgelsen.

For at teste de unge silds reaktion på havforsuring team tillod dem at vokse op i et komplet fødenet under nuværende og fremtidige CO2-forhold. Til dette formål brugte den Kiel KOSMOS offshore mesokosmer, som blev forankret i 2013 til en langtidstest i den svenske Gullmarsfjord. "Mesokosmos isolerer 50 kubikmeter af havvand med alle de planktonorganismer, der forekommer i det, ligesom i et kæmpe reagensglas," forklarer prof. dr. med. Ulf Riebesell fra GEOMAR, medforfatter til undersøgelsen. Fem af mesokosmos blev beriget med CO2 til simulere koncentrationer forudsagt for slutningen af ​​århundredet. Fem mesokosmos blev holdt på nuværende CO2-niveauer til sammenligning.

I mesokosmos med forhøjede CO2-koncentrationer blomstrer naturlige alger steg mellem februar og juni. "Som et resultat også dyreplankton voksede bedre, og sildelarverne fik så glæde af dette øget fødevareforsyning," forklarer Dr. med. Michael Sswat. Seks uger efter udklækning, overlevede næsten 20 procent flere sildelarver under fremtiden CO2 forhold. "Denne overordnede positive effekt af havforsuring på sildelarver var i starten overraskende, som tidligere undersøgelser har vist negative direkte effekter af forsuring på larvernes overlevelse for mange andre fiskearter," tilføjer også Dr. Catriona Clemmesen fra GEOMAR medforfatter til undersøgelsen.

En forklaring på de overraskende resultater blev fundet i en parallel laboratorieundersøgelse, som viste, at sildelarver generelt er flere modstandsdygtig over for pH-ændringer. "Søskende til sildelarverne i mesokosmer blev rejst i laboratoriet ved sammenlignelige CO2-niveauer, uden ændringer i foderforsyningen. Således var vi i stand til at adskille direkte effekt af kuldioxid på sildelarverne fra den indirekte indflydelse via fødekæden", forklarer Dr. med. Sswat, som også er den første forfatter til laboratorieundersøgelsen, som udkom sent januar 2018 i tidsskriftet PLOS ONE.

Sildelarvernes tolerance over for pH-ændringer kan skyldes måden af fiskens liv. "Sild gyder mest nær jorden, hvor naturligt høje CO2-niveauer hersker. Det er de derfor sikkert allerede bedre tilpasset end andre fiskearter som f.eks. torsken, der gyder i nærheden vandets overflade," forklarer Dr. Clemmesen.

Hvordan fiskelarvernes og dermed hele bestandes overlevelse ændrer sig fremtiden afhænger af mange faktorer. Ud over havforsuring, stigende temperatur og overfiskeri ændrer også havsamfundene rundt om i verden, og langt fra alle disse konsekvenser er det forudsigelig. "Men ændringer i økosystemet er sandsynlige. Derfor er der er en høj risiko for, at de direkte og indirekte konsekvenser af ukontrolleret CO2-emissioner vil have en negativ indvirkning på de samlede fiskebestande, " slutter Ulf Riebesell.

Links til undersøgelserne: http:/ /dx.doi.org/10.1038/s41559-018-0514-6 og https://doi.org/10.1371/journal.pone.0191947