Øget deoxygenering af havene

February 28, 2018 En ny undersøgelse afslører farer, men også løsninger

Områderne med ekstrem iltsvind vokser både i det åbne hav og i kystområder. Det er resultatet af et internationalt forskerholds forskningsstudie. I den hidtil mest omfattende undersøgelse om dette emne, som udkom i tidsskriftet Science, viser forfatterne også de mulige konsekvenser af denne udvikling samt mulige løsninger.

For omkring et år siden offentliggjorde Kiel-oceanografer en undersøgelse der viste, at havet har mistet to procent af sin globale ilt i de sidste 50 år. Nu har et internationalt hold af forskere igen set på den globale iltudvikling i havene.

"Vores data viser, at mængden af ​​vand i det åbne hav i det sidste halve århundrede, hvor alle ilt mangler, er blevet mere end firdoblet,« siger prof. dr. med. Andreas Oschlies fra GEOMAR Helmholtz Center for Ocean Research Kiel, en af ​​forfatterne til den nye undersøgelse. I kystvande, herunder flodmundinger og randhave, er iltfattige steder blevet mere end tidoblet siden 1950. "Vi forventer også, at iltniveauet fortsat vil falde uden for disse områder, efterhånden som Jorden fortsætter med at varme," forklarer Oschlies.
  ;
"Oxygen er grundlæggende for livet i havene," siger Denise Breitburg, hovedforfatter og havøkolog ved Smithsonian Environmental Research Center i Washington, USA. "Ildfaldet i havet er derfor en af ​​de mest alvorlige virkninger af menneskelig aktivitet på jordens miljø."

Til deres undersøgelse vurderede de deltagende forfattere omkring en kvart million datasæt og medbragte også ud af GEOMAR-klimamodelberegninger for iltkoncentrationer i havene.

Forskere nævner global opvarmning som årsagen til stigende iltsvind. Varmere overfladevand indeholder mindre ilt. Det gør også lagdelingen af ​​havet mere stabil, hvilket reducerer blanding og cirkulation og gør det sværere at ventilere det indre af havet. En anden faktor er overbefrugtningen af ​​havene, især nær kysten. Det fører til algeopblomstring, som forbruger meget ilt efter algernes død.

Selvfølgelig har havets stigende iltsvind også indflydelse på menneskers levebrød, især i udviklingslandene. Mindre håndværksfiskerier kan muligvis ikke flytte sig, hvis lidt ilt ødelægger deres fiskepladser eller tvinger fisk til at søge andre levesteder. Også koralrev, en vigtig turistattraktion i mange lande, kan dø uden tilstrækkelig ilt.

For at begrænse den yderligere udvidelse af iltfattigdom og mindske konsekvenserne heraf foreslår de involverede forskere tre tiltag. ”Det er selvfølgelig meget vigtigt at bekæmpe årsagerne, altså næringsstofbelastningen og klimaforandringerne,” understreger Oschlies. Samtidig kan beskyttelse af truede regioner eller arter reducere presset på økosystemerne. For at kunne gennemføre disse tiltag med succes er en forbedret overvågning af det oceaniske iltindhold ifølge forfatterholdet også nødvendig. "Desværre har vi stadig for få observationer fra økosystemerne i det åbne hav. Det bliver du nødt til at ændre for at få effektiv beskyttelse," siger Oschlies.