© Icebergs can take many forms, Photo: © Andreas Wolden / Institue of Marine Research
© Glacier near Ny-Ålesund on Svalbard, Photo: © Andreas Wold
© A family of polar bears on the sea ice near Svalbard, Photo: © Andreas Wolden / Institue of Marine Research
© The giant ice caps in the Antarctic give researchers an insight into how the climate was hundreds, thousands and millions of years ago. Photo: © Andreas Wolden / Institute of Marine Research
© According to the climate researchers Vidar Lien and Anne Britt Sandø, the sea today rises on average by three millimeters per year. 150 years ago, it rose by an average of 1.7 mm per year. Photo: © Anders Jakobsen / Institue of Marine Research
10 ting du ikke vidste om is
October 9, 2019
Is spiller en afgørende rolle i det globale klima
Is er vand i sin faste form, men det er også vigtigt for vores planet. Klimatologerne Anne Britt Sandø og Vidar Lien fra Havforskningsinstituttet afslører nogle af isens hemmeligheder
1. Frosset vand, kuldioxid og nitrogen
Hvorfor er der is på jorden? "Fordi temperaturen falder til under nul grader Celsius, er det også en grund til, at der ikke er is på Merkur og Venus," siger Lien. "Og fordi vi har vand," tilføjer Sandø. "Der er planeter og måner af tøris, frossen kuldioxid, og på Triton, den største måne i Neptuns planetsystem, fryser nitrogen på grund af temperaturer et godt stykke under minus 200 grader Celsius. Vi har vand i dets faste, flydende og gasformige former. ," siger Lien.
2. To typer is på jorden
Der er to typer is på jorden: landisen består af ferskvand, havisen af saltvand. Inde i havisen komprimeres saltet til poser med meget højt saltindhold. På et tidspunkt begynder disse lommer at smelte, og saltlagen danner små kanaler i isen, før den til sidst flyder ud af isen. Dette vil gøre havisen friskere og friskere. Ny havis kan have en saltholdighed på over to procent salt, mens den i havvand typisk er 3-3,5 procent. "Saltholdigheden af den gamle havis er mindre end én procent," siger Lien.
3. Salt påvirker de fysiske egenskaber
Saltet får havvand til at opføre sig anderledes end ferskvand. »Som tommelfingerregel fryser havvand normalt ved omkring minus 1,8 grader celsius, mens de fleste ved, at ferskvand fryser ved nul grader,« siger Sandø. I Antarktis er der dog havvand på minus 2,2 grader under hyldeisen, altså den del af isen, der stikker ud i havet. »Der, hvor isen når havet, ligger havvandet flere hundrede meter under havoverfladen mellem isen og havbunden, og trykket fryser først, når det er koldere end minus to grader celsius,« siger Lien. En anden forskel mellem ferskvand og havvand er vægten. Eller mere præcist, hvordan temperaturen påvirker dens vægt. "Mens ferskvand er tungest ved plus fire grader Celsius, bliver havvandet tungere og tungere, når det nærmer sig frysepunktet, så mens man i en sø kan temperaturen være fire grader på jorden og nul grader på overfladen, det koldeste havvand på planeten er på havbundsniveau,« siger Lien.
4. Isen ved polerne
Omkring ti procent af landoverfladen og omkring syv procent af verdenshavene er dækket af is, siger klimaforskere. Ikke overraskende er Antarktis og Arktis de mest isrige steder, men de er ikke kun geografisk polære modsætninger. "Antarktis er et stort kontinent omgivet af havet, mens Arktis er et stort hav omgivet af kontinenter," siger Lien. Det betyder, at det sydligste kontinent i verden har en enorm mængde is på land og havisen om vinteren. "Havisen breder sig fra kysten og dækker til sidst store områder, over ti millioner kvadratkilometer is fryser om vinteren og smelter om sommeren," siger Lien. I Arktis overlever havisen ofte sommeren og bliver flere år gammel, før den smelter. "Men den her flerårige is, som vi kalder den, bliver yngre og yngre, og den bliver tyndere, og mere og mere af den smelter," siger Sandø.
< div>
5. Jordens ældste is Det sydligste kontinent på Jorden har et ekstra lag "isolering", der holder det koldt. "Antarktis har havstrømme og vinde, der kredser om kontinentet, hvilket betyder, at det er ret isoleret, hvilket holder det koldt," siger Lien. Dette er en af grundene til, at den ældste is findes i Antarktis. Her er også den tykkeste, den langsomst bevægende is. "Isen fundet ved foden af den antarktiske iskappe er omkring en million år gammel, hvor den ældste iskerne, der er høstet der, er 800.000 år gammel, mens den ældste is i Grønland er omkring 100.000 år gammel," siger Lien.
6. Is er et vindue ind i fortiden
Det, der får gletsjere og iskapper til at vokse, er sne. Men Antarktis er meget tørt, med lidt sne. »Så der er ikke tilført meget til toppen af indlandsisen, mens Grønland får mere sne,« siger Lien. Klimaforskere bruger de dybe iskapper i Antarktis og Grønland til at forstå fortidens klima. Gennem dyb boring kan de nå is, der er faldet som sne for hundreder, tusinder og millioner af år siden. Ved at analysere denne is kan forskerne lære, hvordan klimaet var, og hvordan det har ændret sig.
7. Snowball Earth
I løbet af jordens historie var der store forskelle på klimaet – og i mængden af is. "For nogle hundrede millioner år siden var der den såkaldte 'Sneboldjord', da hele planeten var dækket af is, så det var koldt på det tidspunkt," siger Lien. Planeten havde også nogle isfrie tider. "I disse tider var det så varmt, at iskapperne smeltede, for Antarktis var ikke altid, hvor det er i dag," forklarer han. Antarktis plejede at ligge længere mod nord. "I disse tider var det så varmt, at havvandet ikke kunne fryse ved polerne," siger Lien.
8. Is: motoren, der driver havstrømmene
Is har stor indflydelse på vores klima, forklarer de to videnskabsmænd. "Smeltende is danner det tunge vand, der er en del af motoren, der driver verdens største havstrømme," siger Lien. Havvand, som er mere salt og koldere, er også tungere. Når koldt, saltvand fra havisen i Arktis presses, synker det til jorden. Derudover afkøles det salte vand fra Golfstrømmen, når det når Arktis. Som et resultat synker både vandet fra Golfstrømmen og den smeltede is til bunden af havet og vender tilbage til Atlanterhavet. Dette kaldes termohaline cirkulation (havtransportbånd).
9. Is reflekterer 90 procent af sollys
Is spiller en anden vigtig rolle i klimaet, da den kan reflektere sollys. "Når jeg har en sort T-shirt på, absorberer den alt sollys og bliver utrolig varmt og ubehageligt på en varm sommerdag," siger Lien. En hvid T-shirt eller hvid is reflekterer derimod det meste af varmen. Is reflekterer 90 procent af sollyset, mens havet kun reflekterer ti procent af det. "Det betyder, at havene vil varme meget mere op om sommeren, når isen forsvinder," siger Sandø. Om vinteren fungerer isen som et isolerende lag, så havene ikke mister så meget varme. I Arktis kan varmetabet uden is ved temperaturer på minus 30 og i stormvejr være enormt.
10. Grønlands indlandsis påvirker jordens tyngdekraft
Det nævnes ofte i diskussioner om global opvarmning, at havniveauet vil stige syv meter, når isen smelter på Grønland. Denne havniveaustigning vil dog ikke være jævnt fordelt over hele verden. Ironisk nok vil afsmeltningen af den grønlandske indlandsis føre til en yderligere stigning i havniveauet på den sydlige halvkugle. »Det skyldes, at isen trækker på vand, ligesom månen tiltrækker vand,« siger Sandø. Alle masser udøver tyngdekraft, men den grønlandske indlandsis er så meget af jorden, at den yder et mærkbart bidrag. Den trækker havvand mod Nordatlanten og Grønland. Når isen forsvinder på Grønland, forsvinder denne attraktion. "Så når isen forsvinder på Grønland, trækkes vandet på den nordlige halvkugle ikke så tungt til Grønland, som det er i dag." I princippet hentes smeltevandet fra den anden store tyngdekraft, som isen i Antarktis udøver, forudsat at den ikke er smeltet," siger Sandø. "Isen i Grønland vil tage tusinder af år at smelte med sin nuværende hastighed, og i Antarktis vil det tage endnu længere tid for isen at smelte der," siger Lien.