Forskere måler en rekordhøj koncentration af mikroplast i den arktiske havis

Plastikpartiklerne kommer fra skraldespanden i Stillehavet og fra fiskefartøjer

Forskere ved Alfred Wegener Institute, Helmholtz Center for Polar- og Havforskning (AWI) har fundet så meget mikroplast i den arktiske havis som aldrig før. Isprøverne fra 2014 og 2015 fra fem forskellige områder af det arktiske hav indeholdt mere end 12.000 mikroplastikpartikler pr. liter havisen.

"Vi fandt ud af i vores undersøgelse, at mere end halvdelen af ​​mikroplastikpartiklerne var fanget i isen var mindre end en tyvendedel millimeter og blev derfor let spist af arktiske mikroorganismer som krebs, men også copepoder," siger AWI-biolog og førsteforfatter Dr. Ilka Peeken. Denne observation er virkelig bekymrende, fordi "indtil videre kan ingen sige, i hvilket omfang disse små plastikpartikler skader havboerne eller ender med at bringe mennesker i fare," sagde videnskabsmanden.

De undersøgte isprøver var blevet taget. af AWI-teamet af forskere under tre arktiske ekspeditioner med forskningsisbryderen "Polarstern". De kommer fra fem regioner langs Transpolardrift og Fram-strædet, hvor havisen fra det centrale Arktis flyder i Nordatlanten.

Infrarødt spektrometer afslører kraftig forurening med meget små partikler< br>
For at bestemme den nøjagtige mængde og fordeling af mikroplastik indeholdt i isen analyserede AWI-forskerne først iskernerne lag for lag ved hjælp af et Fourier Transform Infrared Spectrometer (FTIR). Denne enhed belyser mikropartikler med infrarødt lys og analyserer den reflekterede stråling ved hjælp af en speciel matematisk metode. Afhængigt af ingredienserne absorberer og reflekterer partiklerne forskellige bølgelængder, så hvert stof kan bestemmes ved dets optiske fingeraftryk.

"På denne måde opdagede vi også plastikpartikler, der er bittesmå 11 mikron store. Dette er omkring den sjettedel af diameteren af ​​et menneskehår og var også hovedårsagen til, at vi med over 12.000 partikler pr. liter havis var i stand til at detektere to til tre gange højere plastkoncentrationer end tilfældet var i en tidligere undersøgelse." siger Gunnar Gerdts, i hvis laboratorium målingerne er foretaget. Overraskende nok var forskerne i stand til at tildele 67 procent af de plastikpartikler, der blev opdaget i isen, til den mindste størrelseskategori "50 mikrometer og derunder".

Isdrift og kemisk fingeraftryk giver indikationer på oprindelsen af forureningen

Partikeltætheden og sammensætningen varierede betydeligt fra prøve til prøve. Samtidig fandt forskerne ud af, at plastikpartiklerne ikke var jævnt fordelt i isen. "Vi har sporet migrationen af ​​isflager og kan nu bevise, at både oprindelsesregionen, hvor havisen dannes, og de vandmasser, hvori flagerne flyder gennem Arktis og fortsætter med at vokse, har en alvorlig indvirkning på sammensætningen. og lagdeling af isflagene indesluttede plastikpartikler," siger Ilka Peeken.

Forskerholdet fandt blandt andet ud af, at flager, der flød i det canadiske bassin, indeholdt en særlig høj andel af polyethylenpartikler. Polyethylen bruges hovedsageligt til emballering. "Vi antager derfor, at disse fragmenter er rester af den såkaldte Store Stillehavsaffaldsplads og har nået det arktiske hav med Stillehavets tilstrømning gennem Beringstrædet," skriver holdet af videnskabsmænd.

I modsætning hertil forskere opdagede i isen fra det lavvandede sibiriske randhav især malingpartikler fra skibsbelægninger og nylonrester af fiskenet. "Disse fund beviser, at både den stigende skibstrafik og fiskeriet i Arktis sætter et tydeligt præg. De høje mikroplastikkoncentrationer i havisen skyldes ikke længere kun kilder uden for det arktiske hav. De peger på lokal forurening i Arktis," siger han. siger Ilka Peeken.

"Havisen binder plastikresterne i to til maksimalt elleve år - så lang tid tager det for isflager fra de sibiriske randhave eller det nordamerikanske Arktis at nå Framstrædet og smelter der,« siger Ilka Peeken. Omvendt betyder det også, at havisen transporterer store mængder mikroplast ind i havområdet ud for Grønlands nordøstkyst.

Om de frigivne plastikpartikler så bliver i Arktis eller transporteres længere sydpå, gør forskerne det ved ikke endnu. Det er endda sandsynligt, at affaldsresteret vil synke relativt hurtigt. "Fritsvævende mikroplastpartikler er ofte koloniseret af bakterier og alger og som følge heraf stadig sværere. Nogle gange klumper de sig sammen med alger og risler dermed meget hurtigere mod havbunden," siger AWI-biolog og medforfatter. Melanie Bergmann.