Hvor meget metan kommer fra havet?

Ny undersøgelse reducerer usikkerheden i drivhusgasemissioner

Metan (CH4) er en kraftig drivhusgas, der har både naturlige og menneskeskabte kilder. Havet spiller også en vigtig rolle her. En ny undersøgelse foretaget af tyske og amerikanske videnskabsmænd med deltagelse af GEOMAR Helmholtz Center for Ocean Research Kiel, som udkom i tidsskriftet Nature Communications, kan reducere usikkerheden i den globale metanudledning fra havet med to tredjedele

Metan (CH4) tegner sig for omkring 20% ​​af den menneskeskabte drivhuseffekt. Den menneskeskabte påvirkning af det atmosfæriske metanindhold er ikke kun forårsaget af direkte emissioner, men også af klimainducerede ændringer i det naturlige CH4-kredsløb. De naturlige kilder til metan omfatter havet, men nyere estimater af metan-emissioner fra havet er forbundet med store usikkerheder.

Det skyldes, at der stadig er meget få målinger af CH4-koncentrationer i havet og CH4. fordelingen i havet er meget varierende. Mens overfladekoncentrationer i biologisk uproduktive områder i det åbne hav næsten er i ligevægt med atmosfæren, kan de være mere end 1.000 gange højere i nogle lavvandede kystområder. De nylige globale estimater af den oceaniske metankilde er blevet udarbejdet ved at aggregere resultaterne af adskillige regionale undersøgelser.

Den nyligt offentliggjorte undersøgelse præsenterer det første globale metan-emissioner fra havet baseret på kompileringen af ​​alle tilgængelige globale globale overflader hav CH4 data. Ud fra dette blev der først skabt en global klimatologi af ubalancen af ​​metan mellem hav og atmosfære (ΔCH4). Disse data blev derefter brugt til at træne to forskellige Artificial Neural Networks (ANN'er) og Random Regression Forest (RRF) læringsmodeller, der bruger de individuelle data til at beregne et kontinuerligt, globalt ΔCH4 distributionskort. Den resulterende ΔCH4-fordeling blev brugt til at beregne den globale CH4-flux fra havet. Denne beregning blev suppleret med en estimering af CH4-strømmen, som suppleres af den direkte emission af metanbobler, der stiger fra sedimentet til vandoverfladen.

De fleste af de data, der blev brugt til at skabe ΔCH4-kortene kommer fra MEMENTO-databasen (MarinE MethaneE og NiTrous Oxide, https://memento.geomar.de), som vedligeholdes af GEOMAR. "Den nu præsenterede undersøgelse viser merværdien af ​​at kompilere data fra individuelle målekampagner til ét omfattende, harmoniseret datasæt," forklarede Dr. Annette Kock fra GEOMAR, koordinator for databasen og medforfatter af det aktuelle studie. Det nye skøn over metan-emissioner er mellem 6 og 12 teragram (Tg) CH4 om året, hvilket reducerer usikkerheden i den oceaniske metankilde med to tredjedele sammenlignet med tidligere skøn (5-25 Tg CH4 om året). "Vores arbejde bidrager til bedre at bestemme det atmosfæriske budget for metan," forklarer Kock.